Her findes guides og infomation til beboere i OF-Kvistgård
Velkommen til OF Kvistgård
Som nyt medlem kan du finde nyttig infomation her (link kommer snart)
Kontakt
Mail til bestyrelsen: info@of-kvistgaard.dk
Adresse: Hornbækvej 125, 3490 Kvistgård
Kontortid: Udvalgte søndage kl 10-11 i sæsonåbning. Se kalender for datoer.
Lån trailer
Det er gratis for medlemmer at låne foreningens trailer. Lån af trailer er på eget ansvar. Foreningen står for drift og vedligehold af traileren men i fald, men påfører man traileren skader, er man selv ansvarlig for udbedring og erstatning.
Traileren kan lånes i foreningens sæson, der strækker sig fra vandåbning til vandlukning. Den står om sommeren parkeret ved fælleshuset. Resten af året står den normalt på Nobels Plads.
Man reserverer traileren i vaskehuset, hvor der ligger en kalender, hvor man skriver navn, parcel og tidspunkt, man ønsker at låne traileren.
Husk at skrive i bogen, hvis der er noget der skal repareres.
Nøglen til traileren ligger i vaskehuset.
Vaskeri
Vaskeriet er gratis for alle medlemmer. Der kan reserveres tid i den fysiske kalender i vaskehuset til maskine 1 og 2, af max 2 timer. Maskine 3 er en “joker” som frit kan bruges uden reservation. For at få adgang til vaskehuset skal du købe en nøgle (Samme som til toilet og bad), dette kan gøres når bestyrelsen har kontortid på udvalgte søndage i åbningssæsonen (Se kalender her) eller ved at sende en mail til info@of-kvistgaard.dk.
Vinter nedlukning – Vand
Når sæsonen går på hæld, og du skal lukke for vandet – og igen når sæsonen starter, er der her praktiske råd og vejledning
Parcel oversigt
Tryk på billedet for stort kort over foreningen.
Renovation og Storskrald
Husk at sortere affald – Stort affald skal køres til Cirklen Genbrugsplads, Energivej 6, 3000 Helsingør eller Skibstrup Genbrugsplads, Gørlundevej 4, 3140 Ålsgårde.
Der er storskrald 2 gange årligt, som foregår ved fælleshuset, se kalender for datoer.
Samletank
Bestyrelsen gør opmærksom på, at det er på medlemmets eget ansvar, hvis man ønsker at ansøge om nedsættelse af en samletank, imens der bliver arbejdet med en løsning af kommunens pålæg om spildevandet i OF Kvistgård 2023
Hvis du overvejer at få etableret en samletank på din grund, er der nogle særlige regler og retningslinjer som du bør være opmærksom på. Det er ulovligt at påbegynde arbejdet før end du har fået godkendelse fra lokalbestyrelsen. Sker det, kan det betyde at den etablerede samletank skal fjernes.
Lokalbestyrelsen tjekker at dine papirer er i orden, og sender dem til Hovedforeningen, som sikrer kommunens godkendelse.
Læs først reglerne her: OFK Regler for Samletank-2022.pdf
Som du kan se af reglerne og af teksten i nedenstående ansøgningsskema, skal vi have tre dokumenter fra dig:
DOKUMENT ET:
En målfast grundplanstegning, hvorpå der fremgår tankens og bygningers placering, materialevalg samt rørføring. Man skal kunne se afstand til vej og skel, samt indgangene til grunden. Dette for at man kan vurdere, om samletanken kan tømmes efter reglerne.
Der skal være underskrift på tegningen af en autoriseret kloakmester, som herved attesterer at alle regler er overholdt. Se et eksempel her.
Vi anbefaler at du kontakter et af de to firmaer, som er vant til at lave tegninger og nedsætte tanke i foreningen:
Birkegårds Kloakservice 49 75 85 60 eller Kathøj Kloakservice 49 75 86 50
Når du skriver til bestyrelsen, skal du udover ovennævnte tegning også udfylde og medsende begge nedenstående dokumenter.
Begge skal være underskrevet af dig selv og en autoriseret kloakmester
DOKUMENT TO: Ansøgning om etablering af Samletank
DOKUMENT TRE: Kontrakt vedr. tømning af samletank
BEMÆRK:
Du har ret til at indgå aftale om køb og nedsætning af tank med et andet firma, end et af de ovenstående.
Med hensyn til tømning har du også frit valg med hensyn til hvilken autoriseret kloakmester, der tømmer din samletank. Tidligere skulle medlemmer bruge enten Birkegårds Kloakservice eller Kathøj Kloakservice, men det er ikke længere tilfældet.
Du er meget velkommen til at skrive til bestyrelsen, hvis du ønsker at slå et opslag op på opslagstavlen i forbindelse med etablering af samletank eller andet
Hjertestarter
Der er installeret en hjertestarter i OF Kvistgård.
Den er lokaliseret mellem toiletdørene i fælleshuset. Her kan du se en lille video om hvordan man bruger hjertestarter
Stophane/Målerbrønd
Til- og ombygning
Byggetilladelse ved ny- eller ombygning:
Overvejer du at bygge til eller bygge om? Følg da nedenstående, så du sikrer, at dine ændringer er lovlige og i tråd med vores regler.
Dit byggeri skal følge de regler, som er nedfældet i deklarationen. Deklarationen er under revidering, men indtil en ny er udformet og tinglyst, er det den der linkes til her, som gælder: Deklaration.
Procedure for indlevering af ansøgning:
Du skal følge en anden procedure for indlevering af ansøgning, end den der står i den gældende deklaration (opdateres i den kommende): Vurdering af medlemmers ansøgninger om byggetilladelse foretages i dag af OFs administration i Gothersgade, og koster 1.125 kr pr. time, som trækkes automatisk.
Alle medlemmer skal derfor sende byggeansøgninger med relevante papirer og tegninger til of@of-fritid.dk.
Der skal ikke søges tilladelse til legehuse eller drivhuse, når de overholder deklarationen ang max størrelse.
Udfyld og vedlæg nedenstående ansøgningsskema:
Det er vigtigt at ansøgninger indeholder følgende, som vedlægges ansøgningsskema:
– Målfast tegning, med tydelig placering af alle bygninger.
– Udhus (anneks) skal være markeret med ”udhus”
– Angivelser af samlet areal på dine bygninger, før og efter byggeri.
– Samt del-areal på de enkelte bygninger.
– Tydelig præcisering af, hvad der er eksisterende og nyt byggeri. Fx med forskellige farver, hele vs. stiplede linjer, eller andet.
– Separate tegninger af byggeriet set fra syd, nord, øst og vest.
– Højder, afstand til skel etc skal fremgå, så projektet kan vurderes ifht deklarationen (læs den grundigt)